NY udstilling fra 8. november 2024 til 6. januar 2025
Carl Krull - Hans kunst er et festfyrværkeri
Hammel Kunstforening har inviteret Carl Krull, så der er mulighed for at opleve kunsteren fra den 8. november 2024 til 7. januar 2025. Favrskov kunstudvalg har støttet udstillingen, som byder på lidt af hvert. Du kan opleve farvefulde malerier, blyantstegninger (omicron serien) og mindre skulpturer.
Lidt om kunsteren
Carl Krull er en dansk kunstner, der sprudler af farver og kreativitet. Hans malerier er fyldt med energi og legende former, der fanger øjet og vækker nysgerrighed. Med en unik evne til at blande farver og teknikker inviterer han beskueren til at dykke ned i en verden af visuel fantasi. Krull har gjort sig bemærket både i Danmark og internationalt, og hans kunst er et festfyrværkeri af modernitet og inspiration.
Carl er uddannet fra kunstakademier i Polen og Mexico. I 10 år arbejdede han udelukkende i sort og hvid, men efter at være flyttet ud af byen og mod havet, har han kastet sin malekærlighed på farverne i et helt nyt og fabulerende udtryk.
Hammel Kunstforenings formand Tina Halkiær Olesen glæder sig til at byde medlemmer og andre kunstinteresserede velkomne til fernisering, den 8. november kl. 17 i galleriet i InSide.
Kunst og hobby cafe
Tag dit kunst- eller hobbyprojekt med og få mulighed for at arbejde sammen med andre.
Kunsten gør en forskel i Hammel og seneste ide er kunst og hobbycafe, der afholdes i ny og næ for medlemmer. Her kan du strikke, male, lave ler eller noget helt fjerde sammen med medlemmerne. Det er super hyggeligt og med til at skabe sammenhold. Sammen med andre får du inspiration til dit næste kunstværk.
Som tidligere deltagere beskriver:
"på Hobby caféen, hygger i os og lader os inspirere af de andre. Der bliver arbejdet med akvarel, patchwork, collage, perler, maleri, strikket og meget mere. Vi får en god snak og nyder det kreative fællesskabet. Det er et skønt frirum vi har, hvor alle er velkomne.”
"dejligt uhøjtidelig og med plads til alle former for kreativitet, i skønne lokaler"
Så Hammel kunstforening er på mange måder med til at fremme interessen for kunst, så den kan blive ved med at gøre en forskel. Det er naturligvis nærliggende, vi får flere medlemmer, men alle er velkomne til kunst og hobby cafe, siger formanden Tina Halkiær Olesen. Datoerne er 3/9, 2/10, 7/11 og 3/12 kl. 18.30 til 21:30. Du finder os i værkstedet i Inside i Hammel og du møder bare op. Husk at have egne materialer med.
Kunstudstillinger i Galleriet i Inside Hammel og andre kunstaktuelle arrangementer som vi håber vil være med til at fremme interessen for
kunst, så vi lokalt kan glædes, forundres, forarges og provokeres af kunstens mangeartede udtryk.
Som medlem får man hvert år tildelt 50 point, som giver mulighed for at erhverve indkøbte kunstværker på den årlige generalforsamlings auktion.
Du får 10 % på alle kunstværker, som vi udstiller i Galleriet (på nær 8450 udstillingen)
Du får med medlemskabet:
• Kunstudstillinger og andre kunstaktuelle arrangementer.
• Mulighed for at erhverve indkøbte kunstværker på den årlige generalforsamling.
• 50 point til køb af kunst, pr. år pr. medlem, svarer til 500 kr.
• Mulighed for at støtte foreningens primære formål, at fremme interessen for kunst, så vi lokalt kan glædes, forundres, forarges og provokeres af kunstens mangeartede udtryk.
Medlemskab koster 300,- kr. årligt.
Indmeldelse, kan meget nemt foretages ved at sende en email til kassereren, med oplysninger om navn, adresse, telefon nummer og e-mailadresse.
Kasserer: Ellen Birgit Eilenberg e-mail: eilenberg@email.dk
Kontingent kan indbetales på vores konto i Sparekassen Kronjylland:
Reg. nr. 6110 Konto nr. 0011308295
Som noget nyt har vi i Hammel kunstforening fået lavet gavekort på medlemskab. Disse gavekort kan med stor fordel bruges som gaven til den, som har alt.